13. november 2008
Det har været umuligt for bilisterne at køre på landevej 28 mellem Sdr. Omme og Grindsted det meste af dagen.
En væltet lastbil med anhænger er kørt i grøften og har ligget på tværs af vejen, og har gjort det umuligt for biler at passere stedet.
Uheldet skete ved halv ellevetiden, men først klokken kvart over tre blev vejen genåbnet., oplyser Sydøstjyllands Politi.
Den lange ventetid skyldes at lastbilen er fyldt med svinefoder, og derfor har det været nødvendigt at tømme den for
lasten, før Dansk Autohjælp har kunnet få lastbilen på ret køl og få den bugseret væk.
Kilde: www.dr.dk/trekanten