En vandtankvogn fra Falck i Grindsted (Billund Brandvæsen) kørte af vejen torsdag formiddag, mens den med
udrykning var på vej til en gårdbrand på Blåbjergvej ved Filskov. Fotografen kørte ca. 500 meter bagved tankvognen
og kunne se det hele. I et 90 graders sving hvor det var ekstremt glat gik det galt.
Tankvognen som ikke kørte særlig stærkt, fortsatte lige ud i svinget , og kørte ind i nogle træer. Heldigvis
kom brandmanden der kørte tankvognen ikke til skade. Gårdbranden viste sig i øvrigt at være noget byggeaffald,
som en lokal mand havde valgt at brænde af.