Færdselsuheld på Morsbøl Skolevej ved krydset Kærbækvej
Tirsdag den 17. oktober 2006 kl. ca. 10.30 skete der et færdselsuheld i krydset Morsbøl Skolevej/Kærbækvej.
Det var et midaldrende ægtepar fra Vonge der kom kørende på Kærbækvej, og overså sin ubetingede vigepligt,
hvorved de med ca. 80 km/t kørte ind i bagenden af en Fiat Ducato autotransporter der kom kørende på Morsbøl Skolevej.
Ved sammenstødet blev autotransporteren slynget et stykkeind på marken. Til alt held ramte Vonge parrets bil bagenden
og ikke ind i forenden af autotransporteren. Ægteparret blev kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Føreren af autotransporteren kom ikke noget til.