Natten mellem fredag den 17. november og lørdag den 18. november 2006 blev Grindsted Brandvæsen kaldt til
brand i industribygning i Sdr. Omme. Det viste sig at være brand i Bilhuset på Rahbæksvej, og det var en meget
omfattende brand som også omfattede et parcelhus ved siden af bilhuset. Billund Brandvæsen blev kaldt ud
for at hjælpe brandfolkene fra Grindsted, og der kom også hjælp fra Brande som kom med en tankvogn.
Beredskabscentret kom med køretøjer fra Esbjerg og fra Beredskabscentret i Herning for at hjælpe med den kæmpe slukningsopgave det var.