Alvorligt færdselsuheld ved Ansager

Brandfolkene fra Grindsted blev tirsdag morgen omkring kl. 8.15 kaldt til Krogagervej
øst for Ansager. Her var 2 biler kørt frontalt sammen lidt før Ansager, og føreren af den
ene bil sad fastklemt.  Brandmændene måtte bruge kædefrigørelse dvs. klippede taget af
og dernæst klippede de et par slidser i bilens bund, og trak med et brandkøretøj med kæde
så bilen gav sig så meget at de kunne få den fastklemte ud af bilen. Akutlægehelikopteren
fra Billund var kaldt til stedet, hvor de fløj den fastklemte fører til Århus. Den anden bilist blev
med udrykning kørt til sygehuset.   Akutbil fra Grindsted var på stedet sammen med 2 ambulancer.