|
|
|
Kilde: www.odin.dk/112puls
Klokken ca. 19.22 blev der slået alarm via alarmcentralen. En bil med en ung mand og 2 små børn var kørt galt på
Egebjerg Landevej v/Midtkjærvej (Hejnsvig). Bilen var kommet kørende fra Hejnsvigsiden og i et blødt sving,
mister han herredømmet over bilen og kører ud i rabatten, hvorefter bilen fortsætter ned i grøften og rammer en
vejoverkøring, flyver over Midtkjærvej og lander ca. 100 meter inde på marken. Heldigvis var de 2 børn
fastspændte i barnestole, og det har været en stor fordel for dem, da det sikkert var gået meget værre
hvis ikke de havde været spændt ordentligt fast. Nogle forbipasserende slog alarm, og gav førstehjælp, blandt
andet en Falckredderelev fra Falck i Grindsted der var på vej hjem på Motorcykel efter en vagt.
På stedet var der 3 ambulancer, læge Lars Bak og hans assistent, Brandvæsenet, Brandinspektør og
stationsleder fra Falck i Grindsted Jimmy Andersen. Politiet var der også med en patruljevogn fra Vejle, samt
Politiets indsatsledervogn. Hvor galt det er gået med de implicerede i ene ulykken har jeg ingen informationer om.