Brandfolkene fra Grindsted måtte kl. 03.59 natten mellem tirsdag og onsdag en tur på Billundvej
mellem Hejnsvig og Billund omkring Grene Sande, da en lastbil var kørt af vejen. Lastbilen var i
et sving kørt af vejen, umiddelbart fordi den skulle undvige et rådyr. Brandfolkene fra Grindsted
blev tilkaldt for at fælde et træ. Ambulance, Akutbil, Politi samt indsatsleder Jan Nielsen
fra Billund Kommune var også på stedet. Akutbilen kørte dog hurtigt derfra da der ikke umiddelbart
var nogen alvorlig personskade. Lastbilchaufføren blev kørt på sygehuset til nærmere undersøgelse.